0-4, Ishockey og ingen strikketid

0-4

Det var resultatet af Danmark – USA, ved VM i Ishockey. Og dermed også resultatet af min debut til Ishockey. Når man skal ind og se en ny sportsgren er VM da et godt sted at starte. Stemningen blev man i hvert fald revet med af. Og det er ellers meget sjældent (hvis det nogensinde er sket) at jeg har sat ude på kanten af stolen, til en hel kamp, noget som helst. Jeg er ikke den store fan af at se sport. Men når man er gift med lidt af en sportsnørd, bliver man jo hevet med til lidt af hvert. Men det var en kæmpe oplevelse at være i boxen og se Danmark spille. og selvom at USA var dem overlegne, så var stemningen hele tiden i top, og det var en kæmpe oplevelse.

vm maskot
Den sjove VM maskot

Hele dagen var faktisk fantastisk. Det skønne sommervejr har jo ramt igen denne weekend. Så vi tog tidligt ind til byen, for at opleve stemningen, få lidt at spise, og en kold øl. Bagefter tog vi ud til fanzonen, og gentog succesen  nede fra byen. Mega god stemning, masser af glade mennesker, og det hele var virkelig godt arrangeret. Topkarakter her fra.

0 % i Strikketid

Lørdag bød jo så, af gode grunde, ikke på strikketid. For der skulle lige afleveres barn, inden vi kunne slå os løs i Herning. Jeg kan faktisk slet ikke huske hvornår sidst har haft en dag, uden fat i striktøjet. Plejer som minimum lige at nå et par pinde. I dag er det heller ikke blevet til meget strik. Det blev til gængæld til en dejlig gåtur, hånd i hånd med min søde mand. Bare os to. Inden ungerne kom hjem. Og en masse skønne timer i haven. Vi har store planer for et hjørne i haven. Men mere om det, når alle detaljerne er på plads.

Og så er kirsebærtræet for alvor sprunget ud her hjemme. Et stensikkert sommertegn. Det er så smukt at se på.

Jeg håber i har haft den skønneste weekend i det dejlige sommervejr. Vi håber det varer længe endnu.

One thought on “0-4, Ishockey og ingen strikketid

  1. Skønt billede af din kirsebær, og hvor herligt, sådan at afprøve nye ting 🙂 Har også hørt, at der skulle være en ganske særlig og god stemning til ishockey, det bekræfter du 🙂 Måske man skulle overveje at prøve. Normalt er jeg nemlig heller ikke den allerstørste sportsfan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *