De der UFO’er

UFO,er. Du ved, de er projekter der har lagt ALT for længe i kurven og samlet støv. Nogle endda så længe at de er røget ud i glemsen. De stakkels projekter der startede ud med at være så elsket. Men så kom der et nyere og spændene projekt der stjal opmærksomheden.

UFO’erne der overlevede

Når et nyt år kommer snigende, kan jeg godt lide at holde status. især over mine projekter. De er så dejlig håndgribelige (bokstaveligtalt) at gøre status over. Kurven var fyldt med projekter. nogle der ikke havde fået opmærksomhed i næsten et helt år. En del blev trævlet op. Så garnet kan få nyt liv. Jeg havde slet ikke lysten til at fortsætte med dem. Men 5 stk. fik lov til at leve. Der i bland en handske der har savnet en makker siden sidste forår.
Men nu skal de altså også have noget kærlighed igen. Jeg har derfor lavet en aftale med mig selv. Jeg må ikke slå op til nye projekter før de 5 UFO’er er færdige og har fået hæftet enderne.

  • Snøvotter, en opskrift fra Bladet garn. Den første blev færdig i marts 2018 (jeps i marts!!) og jeg fik simpelthen aldrig slået op til nr. 2.
  • Tidevand, et smukt sjal fra G-uld. Men med virkelig mange vrangmasker. derfor har det haltet lidt med at få strikket på den.
  • En Poncho, jeg købte strikkekit til på Fanø strikkefestival. Slog op til den nærmest med det samme jeg kom hjem. men fik kun strikket 5 cm, før noget andet stjal min opmærksomhed.
  • Og så to par sokker, det ene har været på pindene siden oktober. Det andet par af lidt nyere dato.

Motivation og inspiration

Jeg elsker lister, og ikke mindst at krydse af. Så nu har jeg lavet en liste i Min strikkedagbog, med de 5 UFO’er. Så nu kan jeg krydse dem af en af gangen, efterhånden som de bliver færdige. For mig er det en kæmpe motivation. De 3 første krydser er allerede sat. Så nu er der forhåbentlig ikke så længe til at jeg kan slå op til noget nyt. For hold nu op inspirationen kommer flyvende, når man ikke må slå op til noget nyt. Så strikkelisten for 2019 tager form med flyvende hastighed.

One thought on “De der UFO’er

  1. Kender det kun alt for godt! Jeg har også er par projekter liggende, som skal rundes af, før jeg starter mere op – det er nok bare sådan det er :0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *