Ferie med masser af nærvær, strikketid og sne! Masser af sne!

Ferie, og overraskelsestur til Norge

Vi har holdt ferie i denne uge. Derfor har det været stille her på bloggen. Nu er en skøn vinterferie dog så småt ved at lakke mod ende. Alt alt for hurtigt! Men sådan er det jo oftest når man hygger sig

En Ferie, der var en halv spontan tur til snedækkede Norge, startede med at vi hev 2 intet anede, sovende børn, ud i bilen, og kørte op til færgen. De blev jublende lykkelige da det ved færgen gik op for dem hvad vi skulle. De elsker Norge, lige så meget som vi voksne gør. Jeg havde heldigvis været så smart at have en pandelampe med i bilen. Så jeg kunne få strikket mandens forbandede sokker færdige, og inden færgen sejlede fra havn var de af pindene. Endelig 👏🏻 (og sok nr. 2 passer da næsten)

Norge her kommer vi!

Og så skal jeg da ellers lige love for at vi kom til WinterWonderLand. Dagen før vi ankom var der faldet en halv meter sne. ud over det der allerede var i forvejen. Men men hjælp hende vi lånte hytten af, fandt vi hytten, og fik gravet os vej ind til den. Havde vi ikke haft hende med, havde vi aldrig fundet hytten for alt den sne.

hytte
Den hyggelige hytte
Den lille sti fra vejen, og ind til hytten
Lillesøster og de høje snevægge

Aldrig i mit liv har jeg da set så meget sne. Børnene var ellevilde. Så der blev storhygget i sneen, og inde i verdens hyggeligste hytte. Der blev også lidt strikketid til mig. For det gode ved så meget ude tid, er trætte børn. Så de var hurtigt grydeklare om aftenen. Men heldigvis først efter at vi havde spillet en masse Uno og sorteper.

Udsigten fra stuevinduet. På den her side var hytten helt gemt i sne!

Planerne ændres

Vi skulle have været i hytten til fredag, men vejrudsigten lovede snestorm fra torsdag middag. Så vi måtte tage derfra en dag før. Vi frygtede simpelthen at sne inde, og det skulle da også vise sig at blive udfordrende nok bare at få bilen pakket torsdag, pga. snefyninger. Så det var den helt rigtige belutning at drage videre. Men stadig vildt ærgeligt. Børnene tog det virkelig flot. De var selvfølgelig rigtig trætte af at vi skulle forlade vores lille sneparadis, men det var vi virkelig også.
Heldigvis fandt vi et fint hotel i skien, hvor vi tjekkede ind det sidste døgn.

Hovsa

Intet er jo, som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Og sørme om vi ikke kom forbi nogle garnforretninger. Så der kom også meget lidt garn med hjem.  Storebror fik lokket mig til at købe noget fint strømpegarn med hjem, så jeg kan strikke til ham og lillesøster. Det kunne man jo ikke sige nej til. Resten er vist udelukkende mig egen skyld. heh.

       

Sejlturen hjem snakker vi ikke for meget om. To børn der var ulykkelige over at det allrede var tid til at rejse fra Norge, og en storebror der blev søsyg (det tog han dog med oprejst pande)

I dag holder vi total afslapning. Det betyder endnu mere strikketid til mig. Så det skal nydes. Ferie er nu en dejlig ting.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *