En ny cardigan til gardaroben

Ny cardigan

Som jeg var inde på i dette indlæg, så mangler jeg virkelig en god cardigan eller 2, i min gardarobe.
Det var allerede sidste år, at jeg forelskede mig i den smukke Epistrophy af Kate Davies. Garnet har lagt på lageret alt for længe. Og nu er det endelig blevet til en cardigan.

Strikkeprøve, for at ramme den rigtige strikkefasthed

Jeg greb det lidt anderledes an. I følge opskriften skal den strikkes nede fra og op, men lige i øjeblikket er jeg mest til at strikke oppe fra og ned, da jeg synes det er nemmere at ramme den rigtige længde. Men samtidig ville jeg gerne strikke bærestykket som beskrevet, og ikke omvendt. Så Jeg prøvede noget helt nyt. Nemlig en midlertidig opslagning, i en hæklet kæde. Det tog lidt tid, men det fungerede faktisk rigtig fint.

 

Quick knit – næsten da

Det gik hurtigt med at strikke bærestykket, for man blev helt grebet af at se det smukke grafiske mønster dukke op pind efter pind. Og det passede perfekt, for så have jeg en masse retstrik at strikke på vores ferie i Norge. Dejlig nemt og tankeløst strik. Perfekt rejsestrik.

Det krævede godt nok at jeg holdte tungen lige i munden, da jeg skulle samle den midlertidige opslagning op. Men da jeg lige fandt fidusen så gik det ret nemt alligevel. Jeg strikkede en pind baglæns, inden jeg gav den gas med kroppen. Og man kan slet ikke se hvor skiftet er.

Knappe dilemma

Når man nu strikker en cardigan, så skal den jo selvfølgelig have nogle knapper. Det er snart den største udfordring. Jeg har ellers en del knapper på lager efterhånden. Men kunne slet ikke finde nogle der passede. Men heldigvis havde de de perfekte knapper, da jeg var til strikkecafe i sidste uge. De var som lavet til min nye cardigan. Er der andre end mig der synes det er enormt svært at finde de rigtige knapper?

Fakta:

  • Mønstret: Epistrophy fra bogen “Yokes” af Kate Davies
  • Garn: Drops baby merino. I grå og brun, fra lageret
  • Pind: Pind 4 til ribben (som jeg er helt vild med) pind 4,5 til krop og ærmer, og pind 5 til selve bærestykket.

7 thoughts on “En ny cardigan til gardaroben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *