Pip Pip – og lidt om Hanstholm sweateren

Long time, No see

Det blev ikke til mange indlæg i maj måned. Den søde maj, der dukkede op med det lækreste sommervejr. Livet kom lidt i vejen. Sådan går det jo nogle gange. Det gode sommervejr er blevet nydt. Meget, og så lidt mere. Den har stået på lange sommeraftner på terrassen, og masser af strikketid.Så det er ikke fordi jeg har lagt på den lade side. Det er endda også blevet syet en lille smule. Men det meste af tiden er gået med at få lillesøster på ret kurs igen, efter gruppeskiftet i børnehaven. Det har været en hård omgang. hårdere end forventet. Hun har været helt nede og vende. Det ser nu endelig ud til at der er lys for enden af tunnelen. Og om lidt står den på 6 ugers sommerferie for hende og storebror. Så kommer der forhåndetlig helt ro på igen.

Hanstholm

Igår kunne vi fejre min søde mands 31 års fødselsdag. Og han skulle selvfølgelig forkæles med en hjemmestrikket trøje. Det stod nemlig højt på hans ønskeseddel. Så på trods af det skønne vejr, så strikkede jeg da en dejlig varm sweater til ham. Men han blev glad for den. Så det var det hele værd.

 

Og så fik jeg prøvet at strikke to ærmer på en gang, magic loop. Det gik faktisk overraskende problemfrit.

Desværre viste det sig at den var blevet lige en anelse for kort til ham. Så den kom på pindene igen, kort tid efter han havde pakket den op. Men nu er den færdig og passer.

Fakta:

Mønsker: Hanstholm sweater af dygtige Petiteknit
Garn: Onion knit nr. 4 Wool and nettles.
Pind: 3,5 og 4,5

Det er mit første møde med garn fra Onion. Og sikke da et lækkert materiale at arbejde med. Garnet består af 70 % økologisk uld og 30 % nældefiber, som gør garnet slidstærkt, men uden at bruge nylon. What not to like? Skal helt bestem prøve at strikke med det igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *