Strømpe Mojo

Alle strømperne!

Jeg er simpelthen på et strømpe kick lige nu. Man kan vel sige at min strømpe Mojo blomstre i fuld forårs flor.
I sær stribede strømper har min kærlighed lige nu. Derfor kom jeg også til at købe det her skønne garn fra Regia, da jeg handlede noget andet garn (mere om det en anden dag) Men se lige, det er vandmelon garn. Det måtte jeg altså eje. Og så er det bomuldsgarn. Ikke noget jeg har nogen erfaring med fra tidligere, men tænker at det kommer til at give En skøn sommer strømpe. Men jeg har lige et par sokker på pindene, der skal være færdige før jeg må gå igang med disse.

Regnbue love

Det er nemlig disse skønne sokker jeg har på pindene lige nu. De gør mig så glade, og striberne bliver man helt afhængig af, Skal bare lige strikke en stribe mere, og sådan fortsætter det. Pludselig er tiden fløjet afsted.

Garnet er West Yorkshire Spinners, som jeg købte i London. Garnet som lillesøster var helt forelsket i, men som hendes egoistiske mor ville have for sig selv 😉 det ser dog ud til at der også kan blive et par strømper til hende.

Jeg har prøvet en ny hæl til disse strømper, En “band heel” fra bogen “Sock Architecture” Og den virker til at sidde rigtig fint på min fod. og så forstyrre den ikke de smukke striber. Håber at få dem færdige her i weekenden.

Alle de færdige strømper

Marts bød på en et par færdige strømper. Det var nok lidt det der fik min strømpe mojo tilbage. de første 3 par strømper var nemlig ikke til mig selv, og jeg blev faktisk lidt “misundelig” så der var jo ikke andet at gøre end at strikke lige ego strømper også.

Nr. 1. Kids Color til lillesøster

Lige som strømperne til storebror, skulle lillesøster jo også have et par strømper.
Og hun elsker dem. Den lyserøde farve er lige hende, så de er allerede blevet godt brugt.

Strømperne er strikket med en Fiss Lips kiss hæl. og garnet er Pairfect kids color fra Regia.

Nr. 2. Bedstefar sokker #2

Det blev også tid til at ungernes bedstefar skulle have sit 2. par sokker. Denne gang strikket efter “svigermor” opskriften fra Sokkebogen. Og han er super glad for pasformen. Så det er jo bare  perfekt. og han fik dem lige i tide til campingsæsonen

Nr. 3. Endelig min tur

Disse Drippity drops sokker var virkelig skønne at strikke. Et dejligt, let at huske, mønster. Skønt garn. En perfekt kombi til at par ego strømper.

5 thoughts on “Strømpe Mojo

  1. Smiler. Hvor fint du er inde i en strømpe Mojo. De er også skønne at strikke. For mig, bruger du også nogle ukendte teknikker til hæl. Her sidder jeg nok fast. Bruger den jeg lærte for mange, mange år siden og det funker.
    God weekend i solen

    1. Ja det er en skønt lille projekt.
      Jeg har fundet hælen i en bog jeg har fået, jeg har nemlig ikke fundet den helt perfekte hæl endnu. Jeg leder stadig 😉 dog virker denne som en god mulighed.

  2. Hvor er de flotte! Jeg elsker strikkede sokker og bruger stort set ikke andet. Endnu har jeg dog ikke haft mod på at prøve selv, synes det ser virkelig kompliceret ud 🙂

    1. Tak skal du have.
      Jeg elsker virkelig også hjemmestrikkede sokker, er bare for dårlig til at huske at strikke til mig selv, så har ikke så mange par. Det håber jeg dog at få lavet om på 😉

      De er faktisk virkelig nemme at strikke, Det er kun lige ved hælen og tåen man skal tænke lidt 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *