Vi holder vejret

At holde vejret.

Vi holder vejret! Det er noget vi er blevet ret gode til her hjemme. I hvert fald sådan hypotetisk set. Hver gang der sker ændringer eller skift, i lillesøsters hverdag holder vi nemlig vejret. Hvor slemt reagerer hun denne gang? hvor mange nætter skal vi have uden nattesøvn? hvor længe går der før vi rammer normale tilstande igen? Vores nye normale.

Nye tider.

Nu er det tid til endnu et skift. og lige om lidt endnu et igen. I dag havde lillesøsters støttepædagog sidste dag, inden han skal til storbyen og studerer. En fantastisk kompetent person, som betyder rigtig meget for lillesøster. Hun har været lidt mut hele dagen. Om en måned flytter hun stue. Det bliver godt for hende med nye udfordringer. Ingen tvivl om det. Men det betyder også nye lokaler, en ny gardarobe, nye voksne. Heldigvis skal hendes nye støttepædagog følge med. Så vi holder vejret. Og giver lillesøster alle de ekstra kram, og alt den ekstra nærvær hun har brug for.

Det havde jeg ikke bestilt!

Jeg kom til at tænke på et digt. Et digt min psykolog refererede, da jeg først kom der, men min lille fortidlig fødte baby, og en fødselsdepression jeg slet ikke havde bestilt! Det digt har hjulpet mig mange gange. Og nu når vi går ukendte tider i møde, kan det godt lige tåle at blive hevet frem i erindringerne igen. Og så krydser vi fingre for en mild flyvetur, uden alt for meget turbulens.

Rejsen til Holland

At vente et barn er som at planlægge en drømmerejse til Italien.
Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer.
Colloseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig.
Du lærer Italiensk. Alt er meget spændende…
Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen…
Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer senere lander maskinen.
Stewardessen kommer ind og siger: “Velkommen til Holland”

“HOLLAND?” råber du. “Hvad mener du med Holland?
Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i Italien!
Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!”
Men der er lavet om på fartplanen.
Maskinen er landet i Holland, og der må du blive…

Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt sted.
Et sted fuldt af pest, sult og sygdom.
Det er bare et sted, som er anderledes.
Så må du ud og købe nye rejsehåndbøger
og du må til at lære et helt nyt sprog.
Du møder en helt ny type mennesker, du ellers ikke havde mødt.
Det er som sagt et sted, som bare er anderledes.
Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke så pragtfuldt.

Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret,
ser du dig omkring og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland…
Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter…
Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra Italien.
De praler af hvor vidunderligt de havde det der.
Og resten af dine dage vil du sige:
“Ja, det var der jeg skulle have været, det var det jeg havde planlagt”.

Og smerten ved det vil aldrig nogensinde foretage sig…
for tabet af drømme har stor betydning.
Men…hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning
at du aldrig kom til Italien, bliver du aldrig fri
til at værdsætte og nyde det helt specielle,
det virkeligt vidunderlige ved…Holland
af: Emily Pearl Kingsley

 

5 thoughts on “Vi holder vejret

  1. Et meget sigende digt, som passer lige på jeres situation…jeg synes i er for seje til at klare rejsen, selvom det ikke lige var den i havde bestilt ❤️ Håber hun bliver glad for sin nye stue og at i forsat har nogle rolige nætter knus og kram til Jer og tak fordi du deler dine tanker med os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *